Dine data

Hos os ejer du dine data

For at blive medlem af DEL MED 60+ skal du oprette dig på www.delmed60plus.dk. Du skal:

  • Opgive dit rigtige navn, din adresse og din e-mail.
  • Vælge et password, som du skal bruge, hver gang du logger på hjemmesiden.
  • Beslutte, om du vil optræde på hjemmesiden med dit eget navn eller et andet navn.
  • Beslutte, om du vil have dit foto på hjemmesiden.
  • Beslutte, om du vil modtage nyhedsbrev fra DEL MED 60+.

Dine data gemmes i vores system på et særligt område – Min Side – som kun du ejer. Her kan du til enhver tid rette i dine data. Du kan også slette dig som medlem. Gør du det, så slettes alle dine data i vores system. Ingen andre medlemmer har adgang til dette område.

Du har altså fuld ret til – og fuldt overblik over – dine egne data.

Vi passer godt på dine data

Tillid er vigtigt, når man bruger DEL MED 60+:

  • Du skal kunne have tillid til, at vi passer godt på dine data. Det gør vi dels ved at give dig en Min Side, som du – og kun du – er ansvarlig for. Dels ved at indrette systemet sådan, at du selv bestemmer, hvor mange af dine data, der skal kunne ses af andre medlemmer.
  • Du skal også kunne have tillid til, at de medlemmer, som du ønsker at kontakte, er seriøse. Det sikrer vi dels gennem systemmæssige sikkerheds-procedurer, der validerer de personer, som søger medlemskab. Dels ved at indrette hjemmesiden sådan, at man kun kan komme i kontakt med medlemmer, hvis man selv er medlem – og dermed har opgivet sine kontaktdata til DEL MED 60+. Herudover kan du – hvis du ønsker det – modtage mails fra andre medlemmer, uden at de kan se din mailadresse. Sidst, så fjerner vi opslag, som enten ikke er i overensstemmelse med DEL MED 60+´ formål eller ikke holder en god tone.

Det bruger vi dine data til

DEL MED 60+ bruger dine data til disse ting:

  • Vi laver statistik, der viser antallet af medlemmer, der bruger hjemmesiden.
  • Vi laver statistik, der viser antallet af medlemmer, der åbner nyhedsbrevet i deres egen browser.
  • Vi laver statistik, der viser antallet af medlemmer, der deltager aktivt på hjemmesiden.

Vi bruger disse data for hele tiden at kunne gøre DEL MED 60+ bedre.

Vi bruger cookies til at lave den nævnte statistik – ikke til andre formål.

Vi deler ikke data med eksterne aktører.